Louie & Venner
Taverna, kaffebar og kreativ legeplads i hjertet af Rørvig. Et nyt samlingssted, som fylder Rørvig Slagterens tidligere lokaler med liv, fællesskab, glæde og latter.
Stedet, hvor venskaber kan opstå, og hvor nye fællesskaber kan blomstre. Et sted, hvor familier og venner kan nyde hinandens selskab, imens der bliver langet friske deleretter over disken.
Lokale råvarer med et sydlandsk strejf
Louie & Venner samarbejder med de lokale råvarer-helte, der gør Odsherred til et unikt fødevarekammer. Råvarerne stammer derfor ikke langvejs fra, men smagene og duftene sender dig hele vejen til Syditalien og til det græske øhav - og måske endda på en lille smuttur til den libanesiske middelhavskyst.
Friskbagt brød, langbordsmiddage og filmvisninger
Glæd dig til morgener, som dufter af nybagt brød og friskbrygget kaffe. Aftener, der står på langbordsmiddage for både turister og lokale. Og filmvisninger for de yngste, imens forældre og venner kan hænge i baren og fylde glassene med hjemmelavet lemonade eller læskende naturvin.
Plads til alle uden bordbestilling
Louie & Venner fremelsker den spontane spiselyst, og derfor kan du ikke bestille bord.
Hvis du blot er lidt tålmodig og måske starter med at nyde et glas i baren, så løser det hele sig.