©  Foto:

Familiegården i Rørvig

Mød de søde dyr, leg gammeldags havelege og nyd en is eller sodavand på den store terrasse med udsigt ud over alpaka-folden.

Håndfodring af alpakaer og kælefår
Kom med ind i folden til de søde alpakaer Vidar og Rudolf, hvor der fortælles om alpakaerne og er mulighed for håndfodring.

I folden er der også 8 søde kælefår, som elsker at blive nusset bag ørerne, så halen lovrer.

Pedaltraktorer og gårdens gamle traktor
De yngste kan besøge pedaltraktor-området og suse omkring foran hønsegården. Her er gårdens gamle flotte røde traktor også udstillet.

Spil, leg og nyd en forfriskning
Haven er fyldt med sjove havelege til både store og små.

Med udsigt ud over alpaka-folden kan hele familien sidde og nyde en is eller kølig sodavand, mens der spilles kryds og bolle.

Priser og åbningstider
Indgang koster 80 kr. pr. person fra 3 år. Børn i alderen 0-2 år kommer gratis ind.

Familiegården i Rørvig holder åbent 3 timer om dagen på udvalgte dage i juli.

Hold øje med åbningstiderne på Facebook

Følg VisitOdsherred: