©  Foto:

Bed & Kitchen i Rørvigs “Det Blå Hus"

Føl dig hjemme i hjertet af Rørvig
Lige op ad Isefjord og blot 200 meter fra den idylliske Rørvig Havn ligger Det blå hus Bed & Kitchen. Her venter lejligheden bestående af 2 private og aflåste værelser, et fælles køkken med opvaskemaskine samt et stort rummeligt badeværelse kun på at give jer et godt ophold.

Vælg mellem at leje ét af værelserne eller hele den ca. 60 m2 store lejlighed med begge værelser, som hver især har egen terrasse. Den ene terrasse vender ud til baghaven mod Isefjord, og den anden vender ud mod Toldbodvej, hvor I kan betragte de mange glade turister i aftensolen, når de passerer forbi på vej til og fra havnen, kroen eller kræmmermarkedet.

Rørvig Minigolf er nabo til Det blå hus, så der er ikke langt til underholdning for børnene, mens mor og far slapper af og nyder en drink på terrassen.

Sengepladser & værelsesfaciliteter
I det BLÅ værelse med terrasse om til haven hører der to enkeltsenge, der kan sættes sammen til dobbeltseng, samt en sovesofa der kan slås ud med plads til to ekstra opredninger. Der forefindes desuden to feltsenge og én weekendseng til baby/barn.

I det RØDE værelse med terrasse ud mod Toldbodvej er der én dobbeltseng samt plads til én ekstra feltseng og baby/børneseng.

I værelserne er der wifi samt TV med Chromecast.

1-2 hunde er tilladt at medbringe.

Priser
Pris pr. overnatning starter ved 795 kr.

I får rabat ved booking af begge værelser (hele lejligheden) eller ved minimum to sammenhængende overnatninger.

Åbent hele året rundt.

Følg VisitOdsherred: