Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Landliggerkampen 2025

Foto: John Olsen

Landliggerkampen er en traditionsrig og altid underholdende fodboldkamp, som hvert år spilles på Højsandet i Rørvig.

17. juli 2025 med kick-off kl. 19
 
Vær klar fra sidelinjen, når TV-berømtheder og pensionerede fodboldproffer stiller op for Landliggerholdet i forsøget på at nedkæmpe et lokalt oldboys-hold fra Rørvig. Alle midler tages i brug, og sjove bemærkninger flyver gennem luften i en lind strøm!

Hele aftenen kan der købes lækre grillpølser og burgere samt kolde øl og vand.

Holdopstilling
Hold dig opdateret om Landliggerholdets kendis-trup HER

Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Børn fra 0 til 6 år: GRATIS

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Værd at vide
Landliggerkampen arrangeres af Rørvig Idrætsforening og varer to gange 40 minutter.

Tilskuerrekorden for den traditionsrige fodboldkamp blev sat i 2023 med hele 4.514 mennesker på lægterne.

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Brandbiler og skumbad efter slutfløjtet
Umiddelbart efter Landliggerkampens afslutning er der tradition for, at en parade af røde brandbiler med tændte udrykningshorn og blå blink kører ind på fodboldbanen og tildækker græstæppet med hvidt skum. Det bliver startskuddet til den helt store børne-skattejagt efter fodbolde og slikposer i det gigantiske skumbad.

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Historien bag Landliggerkampen
Den første Landliggerkamp nogensinde blev spillet på græsplænen ved Rørvig Kro i sommeren 1937. Som årlig begivenhed stammer Landliggerkampen fra 1940’erne, hvor den legendariske sportskommentator og sommerhus-ejer i Rørvig, Gunnar Nu Hansen, hjalp med at skaffe stjerner til kampen i samarbejde med Rørvig IF. Gunnar Nu kommenterede naturligvis selv Landliggerkampene direkte.

En anden legende, Dirch Passer, gjorde i 1963 årets Landliggerkamp på Kongeengen i Nykøbing Sjælland berømt ved at ankomme til kampen i karet iklædt sit fromme, katolske kostume fra filmen "Frk. Nitouche".

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:Ukendt fotograf

Laudrup-brødre, vejrprofeter og standup'ere
I årene 1989-2010 hjalp den populære TV-vært Michael Meyerheim Rørvig IF med at finde kendisser til Landliggerkampene. Fodboldbanen på Højsandet i Rørvig er f.eks. blevet betrådt af spillere som Michael Laudrup, Brian Laudrup, Morten Olsen, Lars Høgh, Søren Busk, Klaus Berggreen, Ivan Nielsen, Jan Bartram, Stig Tøfting, John "Faxe" Jensen, Allan Nielsen, Martin Johansen og Ole Madsen (kendt fra 1960’erne), 

Feltet af TV-personligheder har bl.a. omfattet vejrprofeten Peter Tanev samt nyhedsværterne Jens Gaardbo og Søren Kaster.

Også uden for kridtstregerne har det gennem tiden vrimlet med kendte navne. Kommentatorburets speakere har således talt personligheder som Casper Christensen, Frank Hvam, Jan Gintberg, Huxi Bach, og Carsten Werge.

Siden 2010 er det bl.a. Stig Tøfting, Jes Dorph og Martin Johansen der har hjulpet med at skaffe kendte navne til Landliggerkampen i Rørvig.

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:Lotta Lemche

Spiller gratis
Kombinationen af fodbold og show har gentagne gange trukket i omegnen af 3000 betalende tilskuere til Højsandet. Tilskuerindtægten giver Rørvig IF's økonomi et årligt løft, eftersom både spillere, dommertrio og kommentatorer traditionen tro medvirker ganske gratis.

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Landliggerkampen | Landliggerkamp i Rørvig | Fodboldkamp | Showkamp

Foto:John Olsen

Find vej til Landliggerkampen:

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Lodsstien 7

4581 Rørvig

Koordinater

Længdegrad : 11.761068

Breddegrad : 55.947518

Følg VisitOdsherred: