Julemarkeder i Odsherred 2024
Få overblik over et bredt udvalg af hyggelige julemarkeder, julestuer og julebasarer i Odsherred. Vi opdaterer siden løbende.
Hvor og hvornår?
👉 Se kort over julemarkederne
Stenstrup Forsamlingshus
23.-24. november & 30. november - 1. december kl. 10-15:30
God, gammeldags julestemning i det smukke, gamle forsamlingshus.
Salg af julekager, juleknas, julesnaps, julefilt, julestrik, juleskind, julesmykker, julekeramik, julekort, juledekorationer - og meget mere JUL.
Hele dagen kan du købe gløgg, æbleskiver, kaffe og kage.
Rørvig Julemarked
24. november, 1. december og 8. december kl. 11-16
Hele Rørvigs handelsliv står sammen og skaber et julemarked med magisk julestemning.
Besøg over 25 boder med godter og lækkerier i form af:
Glögg & Kakao · Julepynt · Adventskranse · Varm suppe · Vin & Portvin · Julegodter · Småkager · Kød & Pølser · Kryddersnaps · Hudpleje · Mad & Drikkevarer · Rødkål · Rugbrød · Kager · Paradisæblegelé · Keramik & Kunst · Plakater · Strik · Juletræer · Nisseskattejagt
Odsherreds Rideklub
24. november kl. 10-15
Hyggelig julemarked med masser af juleboder.
Hele dagen er der hestevognskørsel, "klap en pony" og masser af hygge i den varme julerytterstue.
Salg af gløgg, æbleskiver, kaffe, kage og hjemmelavet kartoffel-porre-suppe.
Prøv også kæphestebanen 🤩
Teatercaféen på Odsherred Teater
30. november kl. 10-15
MAGISK JULEMARKED PÅ TEATRET
Besøg boder med lokal kunst: Keramik, glaskunst, pileflet, strik, smykker, blomster, adventskranse og meget mere.
Gløgg og honningbomber. Juleklip og dejlig julemusik.
Velkommen til ægte julehygge på teatret.
MinigolfParken
30. november - 1. december kl. 11-17
MinigolfParken vil blive udsmykket med hyggelig julepynt, mens julemusik spreder stemning over hele området.
Besøg de mange boder med lækkerier for enhver.
Lumsås Forsamlingshus
30. november kl. 10-16
Køb lokal brugskunst, gravpynt, adventskranse og dekorationer, julepynt samt jule- & værtindegaver.
Mulighed for at nyde en kop kaffe eller gløgg.
Oddenvej 184
4500 Nykøbing Sjælland
Diesebjerg Gårdbutik
30. november-1. december, 7.-8. december og 14.-15. december kl. 10-16
Hyggeligt lille julemarked med mulighed for at købe håndlavet julepynt, kunsthåndværk, lækre marmelader og snapse m.m.
Mulighed for at varme sig på gløgg og æbleskiver.
Vig (Torvehallen)
1. december kl. 10-14
Boder med salg af juleting, dekorationer og meget andet.
Salg af gløgg & æbleskiver, flæskestegssandwich, kaffe & kage og juletræer. Kuberts Fisk sælger røgvarer og gi'r smagsprøver på skøn, varm hummersuppe.
Julemanden ankommer med toget kl. 10:50, deler slikposer ud til børnene og hører deres julegaveønsker.
Stadsorkesteret spiller kl. 11:30 ved Torvehallen.
Hestevognskørsel rundt i Vig i tidsrummet 11-13.
Oplev de flotte køretøjer fra 'Foreningen til Bevarelse af Gamle Brandbiler'
Odden Forsamlingshus
1. december kl. 10-16
Hyggelige boder med alt hvad hjertet begærer.
Køb gløgg, æbleskiver, kaffe, kage, øl og vand.
Alt overskud går til foreningen Jul på Odden.
Skoletoften 6
4583 Sjællands Odde
VallekildeJUL
7. & 8. december kl. 11-17
I Vallekilde holder byens mange kreative sjæle og kunsthåndværkere traditionen tro åbent hus den første weekend i julemåneden.
Glæd dig til masser af kunst, kultur og Vall...
Anneberg Kulturpark
14.-15. december kl. 11-16
Anneberg Kulturpark skruer helt op for julehyggen på årets hyggeligste julemarked med gløgg, kunst, håndværk, lopper og aktiviteter for hele familien. Nyd julestemningen i de smukke bygninger på det gamle sindsygehospital.
Claus Henriksens Gastro-julemarked
15. december kl. 11-16
Oplev årets gastronomiske julemarked i Anneberg Kulturpark. Michelin-chefkok Claus Henriksen sørger for delikate snacks a la MOTA, samt gløgg, æbleskiver og andre gastronomiske overraskelser og smagsprøver.
Drosselholm
15. december kl. 11-16
Odsherreds hyggeligste julemarked, hvor 26 stader og musik venter i stalden og på markedspladsen
Julemarkedet kan nemt kombineres med en tur til Nygård Sø og Næsholm Borgruin, der ligger blot et stenkast væk.
Nygårdsvej 43
4500 Nykøbing Sjælland
Kastanielys Lysestøberi & Livsstilsbutik
Gå på opdagelse i den 200 m2 store staldlænge, hvor du kan vælge mellem ca. 10.000 sæsonaktuelle produkter i form af lys, livsstil og lækkerier.
Butikkens speciale er hånddyppede lys.