ODSHERRED
Danmarks første UNESCO Global Geopark
SKAB FERIEMINDER FOR LIVET
Odsherreds bjergtagende istidslandskab omkranset af en lang kystlinje med lækre sandstrande giver perfekte rammer for et væld af aktive oplevelser i naturen.
Nyd de storslåede udsigter og få nye indsigter i et ganske særligt hjørne af Sjælland, hvor sammenhængen mellem landskab, historie, kunst, kultur og råvarer opleves autentisk som intet andet sted i Danmark.
TÆT PÅ KØBENHAVN OG AARHUS
Odsherred ligger på Nordvestsjælland - blot én times kørsel fra København eller en smuttur fra Aarhus, Hundested og Holbæk.
Hele Odsherred er som geografisk område udpeget til UNESCO Global Geopark Odsherred på grund af istidslandskabets og den inddæmmede Lammefjords enorme betydning for livet på egnen.